Denne weekend byder for alvor foråret velkommen. Solen kommer mere og mere frem, og den skal i høj grad nydes både i dag og i morgen, hvor der kun står på sol! Fra søndag af skulle det desværre regne, men temperaturen bliver højere, så man må tage det sure med det søde! Derfor har jeg været på jagt efter maxi kjoler med lange ærmer, for jeg skal altså have mig et par stykker til foråret og sommeren. Maxi kjoler er så behagelige kjoler at iføre sig, fordi de kan fås i luftige og oversize pasform, og det er bare så rart at iføre sig.
Maxi kjoler med lange ærmer klæder alle, og der findes mange forskellige typer. Det gælder uanset om du vil have kjolen løs eller stram, med farver eller helt neutral og så videre. Jeg tror, at jeg skal have nogle helt enkelte i ensartede farver, og så vil jeg forsøge at finde mig et par blomstrede maxi kjoler, som jeg kan iføre mig til sommer. Jeg plejer aldrig at gå i blomstrede tøj, men blomster og maxi kjoler er den smukkeste kombination!
Lige nu gælder det om at holde øje med de forskellige webshops og butikker, for der kommer flere og flere maxi kjoler på lager! De kan styles med sneakers, støvler, stiletter, klipklapper – hvad end du har lyst til at iføre dig. Komfort kommer altid først! Maxi kjoler bruges ikke længere kun om sommeren på stranden, men flere er begyndt at anvende dem til fester og andre begivenheder styles med pumps og lækre accessories.
Maxi kjoler med lange ærmer gør også noget godt for din krop, for de er ofte formgivet på overdelen, således overkroppen er mere kropsnær, mens underdelen er løs og comfy. Det skaber et fint spil! Der findes rigtig mange forskellige maxi kjoler, hvorfor det passer til alle kvinder og forskellige kroppe. Det handler bare om at finde den kjole, som falder i ens smag :-)
Lad os kigge på de seks maxi kjoler, som jeg har fundet frem:
AD-LINKS: 1. Inwear banuki dress lw 800,- // 2. Line of Oslo edie long flower 849,- // 3. Gestuz joelle dress ms16 1299,- // 4. French Connection cecil drape ls shirt dress 1025,- // 5. Line of Oslo edie long snake 849,- // 6. French connection lala palm drape ls shirt dress 1295,-
Hvor pæne er ovenstående kjoler ikke lige? Jeg er helt vild med nr. 2 og 6, og jeg er SÅ tæt på at klikke den sidste kjole fra French Connection hjem. Den er virkelig pæn, og jeg skal snart på ferie, hvorfor den vil passe helt perfekt!!! Bum bum, bør jeg gøre det? Det er helt klart det fineste mønster, som jeg har set længe. Line of Oslo er ikke et mærke, som jeg har stødt på før, men ud fra de to ovenstående kjoler lover det ret godt. Begge kjoler er enormt fine og feminine, og det kan jeg egentligt rigtig godt lide.
Håber I får en dejlig weekend. Skriv endelig, hvis I vil dele jeres favoritter af ovenstående kjoler eller er stødt på en anden smuk maxi kjole! :-)
Skriv et svar