Hvis der er en modetendens, som jeg er helt vild med, så er det rullekraver! Jeg elsker at iføre mig en dejlig, varm og behagelig rullekrave, og de er så feminine. Jeg kan godt lide, når jeg kan mærke, at materialerne er lækre og bløde ved ens krop. Der findes både rullekravesweater, rullekravetrøje og rullekravetop. Jeg har i dagens anledning fundet lidt af det hele, så man kan anvende trenden på den måde, som man foretrækker.
Rullekraverne er i forskellige prisniveauer, men god kvalitet koster desværre også, og jeg ønsker, at min rullekrav skal være helt perfekt til efterårs- og vinterbrug! Jeg har selvfølgelig også valgt nogle rullekraver, der er i et fornuftigt prisleje, som samtidigt er rigtig fin og lækker. En billig rullekrave kan nemlig sagtens rumme begge dele!
GESTUZ PALI PULLOVER KOSTER 799 KRONER OG KAN KØBES HER
Gestuz står bag den første rullekrav. Den indebærer nogle rigtig fine detaljer, og jeg faldt for den med det samme. Den er ret simpel og elegant i sit look, så selv hvis man går kold i rullekravetendensen, vil Gestuz Pali pullover stadig være en favorit. Den er finstrikket, og den har nogle rigtig fede detaljer med de ribstrikkede kanter. For de 799 kroner får man rigtig god kvalitet for pengene. Rullekraven fra Gestuz består nemlig af 50% lammeuld og 50% nylon, så den kommer til at være så skøn at have på!
ESTRADEUR CROPPED LS LACE TOP KOSTER 229 KRONER OG KAN KØBES HER
Det må være den fineste og mest feminine top, som jeg længe har set. Jeg elsker kombinationen af flere modetendenser samlet i en top. Lace materialet, crop top og rullekrave i en og samlet pakke – så bliver man ikke mere moderne ; ) Ha ha. Ej, jeg synes virkelig, at designet fungerer, og det er rigtig elegant. Toppen vil fungere rigtig godt til bukser og nederdele, og med en rigtig fin rød læbestift vil det blive et ret festligt og fint look! Prisen er desuden kun 229 kroner, så du får altså en billig rullekrav for pengene!
BY MALENE BIRGER ZIO SHIRT KOSTER .995 KRONER OG KAN KØBES HER
By Malene Birger står bag den vildeste rullekravebluse nogensinde. Den er så åndssvagt lækker og smuk at se på, at jeg godt forstår prisen! Prisen afspejler brand såvel som den gode kvalitet, som der er blevet anvendt. Pailletter er en dyr affære at have med at gøre, når det skal være i god kvalitet og ikke ryge af, så snart du tager blusen på og af! Jeg er helt sikker på, at man bliver festens midtpunkt med denne lækre og super elegante bluse fra By Malene Birger. Det er et festligt indspark, som vil noget. Wauw, den er flot!
NOISY MAY SOFTLY L/S ZIP SWEAT KOSTER 249 KRONER OG KAN KØBES HER
… Og så til en helt anden prisklasse ; ) Denne rullekravesweat fra Nosiy May er virkelig lækker! Jeg elsker dens snit, og jeg elsker detaljerne bagved. Det er virkelig fint, at den er længere bagved. Materialet er 65% bomuld og 35% polyester, så jeg forestiller mig, at den vil være rigtig blød og dejlig at have på. Det må siges at være en billig rullekrave. Prisen er kun 249 kroner for denne smukke sag.
NOTION 1.3 JAQUARD SWEATER KOSTER 279 KRONER OG KAN KØBES HER
Den sidste rullekravesweater er fra Notion . og koster 279 kroner. Den består af det fineste og lækreste materiale, og som en sej detalje har den imiteret læder på skuldrene. Jeg synes faktisk, at det er vildt, at den kun koster 279 kroner, for den er virkelig lækker at se på. Men det må være det ultimative køb: En billig rullekrave der ser lækker og eksklusiv ud! Jeg elsker, at den er stylet med en simpel, sort nederdel og fine sølv smykker. Smuk styling og smuk rullekravesweater!
Nanna Says skriver
Åh! Minder mig bare endnu mere om, at jeg altså må få mig en rullekrave her til de kolde måneder :-)
Den sidste trøje fra Notion er simpelthen noget så fin.
SD skriver
Haha. Det kender jeg alt for godt!
Helt enig med den sidste trøje – troede faktisk i første omgang, at den var fra et high end mærke. Rimelig positiv overraskelse, når man så opdager prisen! : )