Ifølge Dansk Vegetarisk Forening er antallet af mennesker, som betror sig til den veganske levevis stødt stigende både herhjemme og i Europa. Særligt veganisme, som ligger inden for den vegetariske kostparadigme, men som i modsætning til vegetarisme påbyder at intet animalsk mad må indtages, har taget til i popularitet i de seneste år. Udover en udelukkende plantebaseret kost indebærer veganisme også en række andre livstilsaspekter, som har til formål at give kroppen den mest naturlige næring samt at beskytte den natur vi lever i og ikke mindst de dyr, der lever i den. Og netop dyrevelfærd er ifølge alt tilgængelig litteratur på området en af hjørnestenene i den veganske livsførelse, og dykkes der lidt dybere i betydningen af dette, åbner der sig et spændende og omfangsrigt sæt af retningslinjer, som i høj grad har rod i hvad der er etisk forsvarligt at bruge fra dyr til blandt andet men især i fremstilling af ting og beklædningsdele til mennesker. I dette ligger en interessant og som oftest konfliktfyldt kobling til mode- og tekstilindustrien, og de retningslinjer, som den stadig primært er eksponent for i dag.
Det beskidte arbejde og de beskidte materialer
Det er ikke ukendt at modebranchen både i Danmark og internationalt er et enormt produktionsapparat, som konsumerer uoverskuelige mængder af naturressourcer såsom blandt andet vand til fremstilling af tekstiler, som bliver til modetøj. Desuden anvendes ofte menneskelige ressourcer, hvis arbejde er under forhold, som er særdeles vanskeligt forenelige med dem, som vi i sikkert skjul bagved vores fagbevægelser og nærhedsetik er stolte fanebærere for herhjemme. Det i sig selv bør være problematisk nok i en vegansk optik, men en mere signifikant udfordring i det plantebaserede perspektiv er imidlertid de materialer, som anvendes til tekstilproduktionen og ikke mindst udvindingen af disse. Ofte indgår dyrehud og hår, som det sandsynligvis er de fleste bekendt, i denne proces, og dette efterlader sjældent de involverede dyr helt uden fysiske eller psykiske men.
Er det pelsen, skindet eller huden på en ko, slange, krokodille, ræv eller hvilken som helst andet dyr med en medfødt hårpragt eller skal, som bruges til menneskelig beklædning, som anvendes til fremstilling af modetøj efterlader det selvsagt de involverede dyr døde. Det er naturligvis indiskutabelt uforenligt med den veganske filosofi, hvilket også gør sig gældende for uld, hvor fåret dog i reglen ikke dør. En enkelt hurtigt søgning på YouTube blotlægger imidlertid et hav af videoer, som tydeligt indikerer at klipning af får med henblik på produktion til uldindustrien indebærer hårdhændet behandling af fårene tit med en hel del blødende rifter fra dyrets hoved og krop som resultat. Men netop uld er interessant i denne sammenhæng, fordi uld i mange år har været en stor bestanddel af tekstilmarkedet, men ifølge de senest tilgængelige rapport fra British Wool har dette ændret sig til nu kun at være en relativt lille del af den samlede tekstilindustris værdi (ca. 1,5% i 2017) – hvilket ifølge andre rapporter fra blandt andre IWTO.org og BusinessWire.com er et fald, som har været pågående og relativt konstant i næsten 10 år. Selvom dette primært tilskrives lidt højere teoretisk svævende tendenser såsom langsom økonomisk vækst og industriel overkapacitet, er det ikke svært at forestille sig at der eksisterer en omend endnu spinkel sammenhæng mellem dette og den stigning, som bomuld og de øvrige bæredygtige materialer har set i samme tidsrum.
Veganske materialer på vej frem
Ifølge den britiske veganerorganisation, The Vegan Society, er det usikkert hvorvidt der på nuværende tidspunkt er statistisk evidens for denne sammenhæng, men det er ingen tvivl om, at tekstilindustrien og modeindustrien om ganske få år vil opleve nogle potentielt meget mærkbare omvæltninger på niveau med dem som sociale medier har bibragt interpersonel kommunikation – altså massive ændringer i det forbrugerbehov, der skal mødes og dermed også de materialer og produktionsmetoder, som anvendes:
’Det er så nemt i dag at vælge noget andet end uld. Det er så mange alternativer, som kan holde os varme og som ser godt ud, såsom bomuld, bambus, ananas, æbler og svampe. Mulighederne er mange og koster i de fleste tilfælde også langt mindre at producere, hvorfor det for slutbrugerne også bliver billigere at købe. Der er derfor ingen tvivl om at tendensen fortsætter, og vi vil blive ved med at se en stigende effekt på efterspørgslen af eksempelvis uld’, siger talskvinde fra The Vegan Society, Dominika Piasecka.
Så veganertoget er allerede i stabil bevægelse fremad, og selvom det i det store hele måske stadig er på relativt lav kapacitet og selvom det er vanskeligt at fastslå numerisk hvor meget og hvor lidt lige præcis uld eller andre naturlige materialer er influeret direkte af den veganske fremmarch, så har det utvivlsomt en effekt på efterspørgslen og dermed produktionen i industrien allerede. Det er dog tydeligt, hvilket de seneste tal fra Dansk Vegetarisk Forening der vedrører antallet af veganere i Danmark, at der stadig er et stykke vej endnu før veganisme er ’mainstream’ i ordets mest almindelige forstand, men kursen er sat både herhjemme og internationalt, så det er ikke fjerntliggende at antage at de store ændringer i måderne hvorpå modeindustriens produktionsapparater fungerer og med hvilke råmaterialer de bliver fodret, som Piasecka også refererer til, vil finde sted – og sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid. Det afgørende for den tilsyneladende stigende hastighed hvormed disse ændringer sker er, at det er nødvendighedsdrevne ændringer, som er og vil blive drevet af ændrede forbrugsmønstre først på de store konsumentmarkeder som Europa og USA og siden på de øvrige markeder verden over.
Veganismen truer det nuværende verdenssyn…
Uagtet at der endnu ikke eksisterer alment tilgængelig statistisk dokumentation for veganske tekstilers konkurrenceevne overfor de naturlige tekstiler på verdensmarkedet og i Danmark er sandheden imidlertid at mange store og velkendte tøjmærker og detailkæder hvoriblandt H&M og Asos ifølge the Vegan Society også er at finde, har optaget strategier i en ikke blot bæredygtig men decideret vegansk retning, og mange nye kommer til hele tiden. Dersom flertallet af virksomheder som regel følger de strømme, der fører imod flest penge, er ovennævnte virksomheders strategiske og taktiske involvering i veganske tekstiler en indikation af de førnævnte tendenser både i forhold til efterspørgsel på uld og for eksempel den ifølge UNIDO dalende efterspørgsel på blandt andet læder til forbrugsvarer og stigende efterspørgsel på faux læder og plastikalternativer holdt op imod den fremgang eksempelvis bomuldsproduktionen har haft og har.
Rapporter og tilhørende tabeller med tal, som tegner et landskab fyldt med pejlemærker for hvor forbrugernes vilje og dermed også hvor mode- og tekstilindustrien er på vej hen, udgør naturligvis en udmærket base for antagelsen om at industrien er under pres både kommunikativt og økonomisk i forhold til at navigere i denne veganske (mini)-disruption. Men et øjebliksbillede fra detailleddet, som jo er tættest på de slutkunder, som er bestemmende for de markedskræfter, der her diskuteres, giver god mening, da det kan kaste et mere jordnært lys over, hvad veganismens indtog har bevirket – i hvert fald i Danmark. Adspurgt om hvorvidt de veganske tekstiler har indflydelse på det direkte salg af tøj og sko lyder det svar fra Kasper Rasmussen, som er Administrerende Direktør for danske FashionForest.dk:
’Det er helt klart. Kunderne bliver mere og mere bevidste om bæredygtighed og ikke mindst dyrevelfærd, og det afspejler sig tydeligt i det, som der søges efter både på vores skandinaviske platforme og vores platform i Asien samt den søgetrafik vi får ind fra Google – det vil sige der er simpelthen en stigning i søgninger på tøj og sko lavet af plantebaserede materialer. Vi har endda oplevet af blive valgt fra af kunder, som har ringet til os med en specifik forespørgsel, som vi ikke kunne honorere, hvilket har afstedkommet vores nuværende planer om ændring i vores algoritme, som fremhæver produkter, som er lavet af ikke naturlige materialer.’
Er veganismen en god trussel?
Så med de tilgængelige tal tilsat professionelle vurderinger som base kunne noget tyde på, at den veganske tidevandsbølge har ramt den traditionelle tekstil- og modebranche, der som nævnt er en branche, som ofte konnoterer noget uheldigt for både vores miljø samt for menneske- og dyrerettigheder, og båret samme branchen lille stykke hen imod en fremtid, som vi alle forhåbentligt kan være stolte af. Vi er der imidlertid ikke endnu, hvilket tydeliggøres i de seneste tal WTO, som opgør tekstil- og tøjindustriens værdi i 2016 til omtrent 820 milliarder USD, der, selvom det er en lille nedgang i forhold til året før, er et enormt marked, hvis negative påvirkninger på vores planet stadig er enorme. Det vurderes at fra WWF at til produktion af blot en T-shirt bruges op imod 2700 liter rent vand, og her kommer en af de indledningsvist nævnte konfliktfyldte koblinger mellem veganisme, bæredygtighed og industri i spil, for det er bomuld, som er blandt de største syndere i konsumering af vand – på trods af gode initiativer foretaget i de store producentlande som USA, Pakistan og Indien for at reducere forbruget. Så på spørgsmålet om veganisme truer modeindustrien er svaret med ganske stor sikkerhed et ’ja’ og på baggrund af ovenstående ville svaret for mange måske: ’Ja, men ikke slet ikke nok’. Men den næste vigtige sondring bliver naturligvis hvad den trussel, som den veganske bevægelse udgør for tekstil- og modeindustrien har af implikationer for andre miljømæssige og humanistiske aspekter.
For er vi ideologisk lige vidt hvis vores vores naturlige ressourcer vil presses hårdere end det er tilfældet i dag i den veganske sags tjeneste? Ifølge Boston Consulting Groups rapport fra 2017, Pulse Of The Fashion Industry og The Global Fashion Agenda i København stod modeindustrien for at udlede 1,715 millioner tons CO2 i 2015, hvilket svarer til 5% af den totale udledning. Desuden var samme industri ansvarlig for 92 milloner tons affald, hvilket repræsenterer 4% af alt affald genereret i verden det år. Journalist og grundlægger af bloggen og nyhedssiden EcoCult.com, Alden Wicker, bruger netop disse tal som led i en gennemgang af hvorfor veganske tekstiler ikke nødvendigvis tilbyder en løsning på alle tilknyttede etiske problemstillinger, dersom hun i artiklen, Eco Fashion’s Animal Rigths Delusion, fremhæver at fremstilling af de vegansk godkendte stoffer rayon, akryl og polyester er blandt de giftigste stoffer at fremstille – faktisk så giftigt at rayonproduktion er forbudt i USA. Polyester og plasticalternativer til læder argumenterer Alden for er endnu værre, da det potentielt øger forureningen af plasticpartikler i vores have og floder primært fordi disse veganske stoffer slides hurtigere og dermed skal udskiftes oftere end de naturlige eller animalske skal.
Ikke sort hvidt – ligesom alt andet
Som alt andet er den veganske overbevisning holdt op imod en i europæisk perspektiv traditionel tilgang til dyrerettigheder, miljø og kost heller ikke sort og hvid. Men med den veganske fremfærd in mente synes det også vigtigt at forholde sig en smule mere minutiøst til hvor hurtigt og i hvor høj grad vi ønsker at veganisme skal være en trussel for modeindustrien, som den primært tegner sig nu. For hvis vi for enden af den veganske sti står tilbage med en vegan fast fashion maskine, som i det store hele ikke er bedre og måske fo visse essentielle områder i vores miljø værre end andre alternativer, giver det sig selv at det bliver nødvendigt at gentænke hele ideen.
Diskussionen bliver sandsynligvis lang og spændende for nedenunder alle de faktuelle tal, som alle rapporterne inden for dette felt viser os ligger der for mange et stærkt ideologisk og livsfilosofisk fundament, som ikke lader sig let flytte – og lettere bliver det naturligvis ikke at af en entydig statistisk konklusion absolut ikke ligger lige for. Konklusionen på hvorvidt at veganisme er en trussel for den nuværende tekstil- og modeindustri bør dog være entydig for de fleste. Veganisme er heldigvis en trussel for tingenes tilstand i en industri, der, som nævnt flere gange, sviner utroligt meget, og som har en ualmindelig brutal tilgang til anvendelse af dyr i produktionen. Det skal der selvfølgelig gøres op med så hurtigt som muligt, og her spiller veganisme en vigtig rolle. Hvad der så efterfølgende vil udfordre veganerne til en ny orden må tiden vise, men interessant og forhåbentligt godt for os, dyrene og naturen bliver det.
Skriv et svar