Hvis du er til sort, tidsløst og klassisk tøj, så læs med her. I dagens indlæg er der fokus på sort tøj online, for jeg føler selv, at jeg mangler noget tøj, der bare er helt sort og simpelt. Jeg er blevet bedre og bedre til at holde mig fra impulskøb og sortere oftere i min garderobe end nogensinde før, så nu er jeg kommet til et sted, hvor jeg virkelig er ved at blive mere og mere tilfreds med min garderobe. Helt tilfreds bliver man nok aldrig, for der er vel altid en ting eller to, som man mangler (#ilandsproblemer ;), men vi er ved at være der!
Det var derfor ikke så mærkeligt for mig, at min jagt skulle gå på at søge efter sort tøj online. Nu er det ikke længe siden, at vi har haft lønningsdag, og jeg har ikke købt tøj til mig selv i lang tid, så jeg føler godt, at jeg kan tillade mig at klikke en ting eller to hjem i dag. Jeg har sammensat en collage med edgy og chic hverdagstøj, som kan bruges, som man vil. Det er meget simpelt og klassisk, men det er sådan, som jeg foretrækker det, og så kan det altid styles op, hvis der er behov for det.
Det er simple ting, som bør være i enhver piges perfekte garderobe. Helt basic ting, så man bedre kan arbejde med ens tøj i stedet for at ende ud i en tøjkrise. I ved nok af flere omgange efterhånden, at jeg længe har været på udkig efter en ny læderjakke. Min gamle blev slidt op og smidt ud, og nu har jeg længe overvejet at købe en ny, men synes altid, at det er svært og besværligt at finde den rigtige. Jeg har dog fundet en fra Freaky Nation, som jeg rigtig godt kan lide. Den er rå, bikeragtig og så fed :-) De sølv detaljer er jeg helt tosset med og giver læderjakken noget kant. Nogle favoritter fra collagen er klart også skoene. De er lige mig grundet de chunky hæle, remmene og de små fine detaljer. Helt perfekte.
Jeg har længe også været på udkig efter en hel simpel lang jakke. Har tidligere ejet en jakke, som mindede meget om denne trenchcoat, men den blev desværre stjålet, så jeg har tit været på udkig efter en ny uden at have købt en. Nu må det være, da prisen heller ikke er så gal. Inspireres du af denne collage med sort tøj online, kan jeg garantere dig for, at der er masser af lækkert tøj at finde på Zalando :-)
LINKS: 1. Freaky Nation Taxi Driver læderjakker black 949 // 2. Miss Selfridge serena højhælede sandaletter / højhælede sandaler black 399 // 3. Cheap Monday Second skin jeans slim fit black 349 // 4. Michael Michael Kors jet set travel punge 749 // 5. Bik Bok Tracy trenchcoats 499 // 6. Wal G Overall jumpsuit buksedragter 299 // 7. New Look Toppe 69 // 8. Topshop Roscha sandaler 549
Bik Bok minder mig sådan om mine første shoppingture i Århus, da der var to butikker i byen. Det er der desværre ikke længere, men det var mit absolut favorit mærke engang. Topshop er jeg så glad for, at man nu kan købe på Zalando. Det kan det meget nemmere at overskue, når man skal klikke noget hjem fra Topshop :-) New Look toppen er så sød, synes jeg, og så er prisen altså endnu bedre. 69 kroner for sådan en lækker top?! What is not to like ;-)
/AFF
Skriv et svar